Budgetkonto: Fordel de årlige regninger over 12 måneder

Bilforsikringen i marts, ejerafgiften to gange om året, gaverne i december. Hver for sig er regningerne til at overskue, men når de kommer oven i de almindelige udgifter, kan de vælte en ellers fin måned. En budgetkonto løser det ved at gøre de uregelmæssige regninger til et fast beløb, som I sætter til side hver måned.

Her kan I se, hvordan I finder regningerne, regner det månedlige beløb ud og sætter kontoen op, så den ikke går i minus det første år.

Hvad er en budgetkonto?

En budgetkonto er en konto, der kun bruges til faste regninger. Hver måned på lønningsdagen overfører I det samme beløb dertil, og regningerne bliver trukket derfra, når de forfalder. Så står pengene klar, også når tre store regninger rammer samme måned.

Der findes to måder at gøre det på:

• I laver den selv. I opretter en almindelig konto i banken, kalder den "Budgetkonto" og flytter de faste regninger over på den. Det koster som regel ikke noget at have en ekstra konto, men tjek bankens prisliste.
• I bruger bankens budgetservice. Nogle banker tilbyder en løsning, hvor banken lægger budgettet og betaler regningerne for jer. Nogle steder kan kontoen gå i minus i en periode, og det kan koste renter og gebyrer. Spørg banken, hvad det koster, før I siger ja.

Resten af guiden handler om den første model, fordi den er nemmest at forstå og styre selv.

Trin 1: Find alle de uregelmæssige regninger

Det sværeste er at huske dem alle sammen. Den bedste kilde er jeres egne kontoudtog for de seneste 12 måneder. Gå dem igennem og skriv alt op, der ikke kommer hver måned.

Se også efter de her steder:

• Betalingsservice i netbanken. Her kan I se alle jeres aftaler og de kommende betalinger.
• Digital Post. Mange opkrævninger fra det offentlige kommer her. Den grønne ejerafgift for bilen bliver fx opkrævet hvert halve år med et brev i Digital Post.
• Kalenderen. Fødselsdage, jul, konfirmationer og sommerferie står sjældent i netbanken, før pengene er brugt.

Typiske poster er bilforsikring og indboforsikring, ejerafgift, service og dæk til bilen, tandlæge og briller, kontingenter til børnenes fritidsaktiviteter og gaver. Ejer I boligen, kommer ejendomsskatten oveni.

Ferie lader mange være en opsparing for sig, fordi beløbet er stort og svinger fra år til år. Det fungerer fint, bare I har en plan for den.

Trin 2: Regn det månedlige beløb ud

Skriv beløbet for hver regning op for et helt år, læg det sammen og del med 12. Her er et eksempel fra en familie med bil og to børn:

31.560 kr. delt med 12 giver 2.630 kr. om måneden. Det er det beløb, der skal over på budgetkontoen hver lønningsdag.

Rund gerne op til fx 2.700 kr. Priserne stiger næsten altid lidt fra år til år, og de ekstra kroner bliver til en lille buffer.

Trin 3: Tjek, at pengene er der i tide

Her går det galt for mange. At dele årets regninger med 12 er den rigtige måde at finde det månedlige beløb på, men som Forbrugerrådet Tænk påpeger, kan det give problemer i starten. Kommer de store regninger tidligt på året, er der ikke nået at samle sig penge nok op.

Sådan ser det ud for familien i eksemplet, hvis de starter i januar med en tom konto:

Over hele året går det præcis op, men fra marts til maj er kontoen i minus. Det er her, bilforsikringen ender med at blive betalt af lønkontoen alligevel, eller banken sender et gebyr for overtræk.

Løsningen er et startbeløb. Find det laveste punkt i tabellen (her -1.890 kr.), og sæt et beløb ind på kontoen, der mindst dækker det, da I starter. Med 2.000 kr. ved årets start er saldoen aldrig under 0.

Har I ikke et startbeløb liggende, kan I i stedet overføre lidt ekstra de første måneder, eller starte budgetkontoen et par måneder før en tung periode.

Trin 4: Sæt kontoen op i banken

Når beløbet er på plads, tager det ikke lang tid at sætte op:

1. Opret en konto og giv den et navn, I kan genkende, fx "Budgetkonto".
2. Lav en fast overførsel fra lønkontoen på lønningsdagen, så det sker af sig selv.
3. Flyt regningerne over. Ret aftalerne i Betalingsservice, så de årlige regninger bliver trukket fra budgetkontoen og ikke fra lønkontoen.
4. Hold øje med kortbetalinger. Regninger, der bliver trukket på dit betalingskort, går fra den konto, kortet hører til, og det er typisk lønkontoen. Flyt dem til Betalingsservice, hvis det kan lade sig gøre, eller overfør pengene fra budgetkontoen, når regningen kommer.

Mange lægger også de faste månedlige regninger som husleje, el og internet på budgetkontoen. Så hedder overførslen bare de månedlige regninger plus de 2.630 kr. Bor I sammen, er det tit en fælles konto, som begge overfører til. Vi har skrevet om, hvordan par kan dele udgifterne.

Hold budgetkontoen ved lige

En budgetkonto skal have et lille eftersyn én gang om året. Januar er et godt tidspunkt, fordi mange priser ændrer sig ved nytår. Både vægtafgift og grøn ejerafgift steg fx fra 1. januar 2025.

Gå listen igennem, ret beløbene, og regn det månedlige beløb ud igen. Er der kommet en ny regning til, fx en ny forsikring eller en fritidsaktivitet, så kom den på listen med det samme.

Står der penge tilbage på kontoen ved årets udgang, kan I lade dem blive som buffer til næste år eller flytte dem over i opsparingen.

Budgetkontoen og rådighedsbeløbet

Pengene til budgetkontoen er en fast udgift på linje med huslejen. Det betyder, at jeres rådighedsbeløb bliver mindre, når I begynder at sætte penge til side til de årlige regninger. Det kan føles som et tab, men tallet passer bedre til virkeligheden, for de penge var aldrig til at bruge på mad og fritid. Læs mere om, hvordan I regner jeres rådighedsbeløb ud, og hvad banken kigger efter.

Er I i gang med at lægge et budget fra bunden, så start med vores guide til, hvordan I laver et budget, der holder.

Fordel regningerne i Aurum

I Aurums årsbudget kan I angive for hver post, om den er månedlig, kvartalsvis, halvårlig eller årlig, og i hvilken måned den falder. Så kan I se på tværs af årets 12 måneder, hvilke måneder der bliver tunge, længe før regningerne kommer.

Det er gratis at komme i gang, og på Familie-planen kan I dele budgettet med hinanden.