Når man flytter sammen, kommer spørgsmålet før eller siden: Hvordan deler vi regningerne? Der findes ikke ét rigtigt svar, men der findes tre modeller, som de fleste par ender med en variant af. Det vigtigste er, at I vælger én bevidst, så ingen af jer går rundt og føler sig snydt.
Nedenfor gennemgår vi hver model med et regneeksempel og de fordele og ulemper, par typisk oplever.
Eksemplet
Vi bruger det samme par i alle tre modeller:
- Anna får 30.000 kr. udbetalt om måneden.
- Mikkel får 20.000 kr. udbetalt om måneden.
- De har 24.000 kr. i fælles udgifter om måneden: bolig, mad, institution, bil, forsikringer og en opsparing til de årlige regninger.
Model 1: Vi deler 50/50
Hver betaler halvdelen af de fælles udgifter, og resten af lønnen er ens egen.
| Pr. måned | Anna | Mikkel |
|---|---|---|
| Udbetalt løn | 30.000 kr. | 20.000 kr. |
| Til fælles udgifter | 12.000 kr. | 12.000 kr. |
| Tilbage til en selv | 18.000 kr. | 8.000 kr. |
Fordele: Enkelt at regne ud og nemt at forklare. Fungerer godt, når I tjener nogenlunde det samme.
Ulemper: Når indkomsterne er forskellige, bliver forskellen i hverdagen stor. Mikkel har mindre end halvt så mange penge til sig selv som Anna, selvom de lever det samme liv. Det kan skabe skævheder, fx når Anna foreslår en weekendtur, som Mikkel ikke har råd til.
Model 2: Vi betaler efter indkomst
Hver betaler den samme andel af sin løn til det fælles. Anna tjener 60 % af parrets samlede indkomst og betaler derfor 60 % af de fælles udgifter.
| Pr. måned | Anna | Mikkel |
|---|---|---|
| Udbetalt løn | 30.000 kr. | 20.000 kr. |
| Andel af indkomsten | 60 % | 40 % |
| Til fælles udgifter | 14.400 kr. | 9.600 kr. |
| Tilbage til en selv | 15.600 kr. | 10.400 kr. |
Begge beholder 52 % af deres løn til sig selv.
Fordele: Føles retfærdigt for mange, fordi begge bidrager lige meget i forhold til, hvad de kan. Forskellen i rådighedsbeløb bliver mindre.
Ulemper: Kræver, at I genberegner fordelingen, når en af jer får lønforhøjelse, går ned i tid eller er på barsel. Og der er stadig to separate økonomier, hvor den ene har mere end den anden.
Model 3: Alt er fælles
Begge lønninger går ind på en fælles konto. Herfra betales de fælles udgifter, og hver får et fast beløb til sig selv, ofte det samme.
| Pr. måned | Beløb |
|---|---|
| Samlet udbetalt løn | 50.000 kr. |
| Fælles udgifter | 24.000 kr. |
| Til Anna selv | 4.000 kr. |
| Til Mikkel selv | 4.000 kr. |
| Tilbage til fælles mål | 18.000 kr. |
De 18.000 kr. kan gå til opsparing, afdrag, ferie eller andre fælles mål.
Fordele: Ét samlet overblik og ingen regnskab mellem jer. Mange oplever, at det giver ro og en følelse af, at man trækker på samme hammel.
Ulemper: Kræver stor tillid og enighed om, hvad pengene skal bruges til. Det kan føles som et tab af frihed, hvis den ene er vant til at bestemme over sine egne penge.
Hvilken model passer til jer?
Der er ikke én rigtig model, men nogle tommelfingerregler:
- Tjener I nogenlunde det samme, er 50/50 enkelt og fungerer fint.
- Er der stor forskel på jeres indkomster, føles fordeling efter indkomst ofte mere fair.
- Har I børn, fælles bolig og fælles mål, ender mange med at gøre mere og mere fælles over tid.
Mange par bruger en blanding: En fælles konto til de faste udgifter, fordelt efter indkomst, og så hver sin konto til resten. Hvilken model I ender med, betyder mindre, end at I har snakket om det og er enige.
Hvad tæller som fælles?
De fleste er enige om, at bolig, mad, børn og forsikringer er fælles. Det er gråzonerne, der giver diskussioner. Tag stilling til dem på forhånd:
- Tøj og personlig pleje
- Gaver til hinandens familie
- Hobbyer og fritidsinteresser
- Bil, hvis det mest er den ene, der bruger den
- Gæld, som den ene havde, før I mødte hinanden
Skriv jeres aftale ned. Det behøver ikke være formelt. En note på telefonen er nok, men det er nemmere at holde fast i en aftale, I kan se.
Sådan sætter I det op i praksis
Den mest udbredte opsætning er tre slags konti:
- En fælles budgetkonto til de faste udgifter. Begge overfører automatisk på lønningsdagen.
- En fælles opsparingskonto til årlige regninger, buffer og fælles mål.
- Hver sin egen konto til de penge, der er jeres egne.
Sæt overførslerne op som faste overførsler, så det sker af sig selv. Og aftal en fast dag om måneden, hvor I kigger på økonomien sammen. Det tager et kvarter og forebygger mange diskussioner. Har I ikke et budget endnu, så start med vores guide til, hvordan I laver et budget, der holder.
Hold styr på det sammen i Aurum
I Aurum deler I ét overblik over konti, budget og opsparing med hver jeres login. I indkomstplanlæggeren kan I lægge begges indkomster ind og fordele dem i procent eller faste beløb, fx til fælleskontoen, opsparingen og jeres egne penge. Så kan I se med det samme, hvordan en ny fordeling vil se ud, før I ændrer overførslerne i banken.
Det er gratis at komme i gang, og på Familie-planen kan I invitere hinanden.