De fleste budgetter dør i februar. Ikke fordi tallene var forkerte, men fordi budgettet var for detaljeret til at vedligeholde, manglede de store årlige regninger eller aldrig blev åbnet igen efter den første søndag med regnearket.
Et budget behøver ikke ramme hver krone. Det skal bare være så enkelt, at I gider bruge det. Her får I en metode i fem trin, som er lavet til en travl familie og ikke til en revisor.
Trin 1: Find ud af, hvad der kommer ind
Start med indtægterne, for alt andet skal passe ind i dem. Brug det beløb, der rent faktisk lander på kontoen, altså efter skat, AM-bidrag og pension.
Skriv de faste indtægter op pr. måned:
- Løn efter skat for hver voksen
- Faste ydelser, fx SU eller pension
Skriv derefter de uregelmæssige indtægter op for hele året:
- Børne- og ungeydelse, som udbetales kvartalsvis
- Feriepenge, bonus eller overskydende skat
- Ekstra indtægter fra fx salg eller freelance
Er I i tvivl om beløb og datoer for offentlige ydelser, så tjek borger.dk.
Trin 2: Kig tre måneder tilbage
I behøver ikke gætte på jeres forbrug. Det står i netbanken. Hent kontoudtogene for de seneste tre måneder (de fleste banker kan eksportere dem som CSV), og sortér udgifterne i tre grupper:
- Faste månedlige udgifter: husleje eller boliglån, el, internet, abonnementer, institution og forsikringer, der betales månedligt.
- Variable udgifter: dagligvarer, transport, tøj, fritid og take-away.
- Årlige og sjældne udgifter: alt det, der ikke kommer hver måned, fx bilforsikring, tandlæge, gaver, ferie og service på bilen.
Tre måneder er nok til at se et mønster uden at drukne i data. Vælg gerne måneder uden jul og sommerferie, så billedet ikke bliver skævt.
Trin 3: Fordel de årlige regninger
Det er her, de fleste budgetter falder fra hinanden. Den månedlige økonomi ser fin ud, indtil bilforsikringen på 6.000 kr. kommer i marts, og der ikke er plads til den.
Løsningen er at regne de årlige udgifter om til et månedligt beløb, som I sætter til side hver måned. Mange kalder det en budgetkonto.
Et eksempel:
| Udgift | Pr. år | Pr. måned |
|---|---|---|
| Bilforsikring | 6.000 kr. | 500 kr. |
| Indboforsikring | 2.400 kr. | 200 kr. |
| Tandlæge og briller | 3.600 kr. | 300 kr. |
| Gaver (fødselsdage og jul) | 8.400 kr. | 700 kr. |
| Service og dæk til bilen | 6.000 kr. | 500 kr. |
| I alt | 26.400 kr. | 2.200 kr. |
De 2.200 kr. er en fast udgift på linje med huslejen. Overfør dem til en separat konto samme dag, som lønnen går ind, så pengene står klar, når regningerne kommer.
Se også på, hvornår på året regningerne falder. Rammer tre store poster samme måned, er det rart at vide i god tid.
Trin 4: Sæt rammer for det variable forbrug
Faste udgifter er nemme. Det er det variable forbrug, der afgør, om budgettet holder.
Tag gennemsnittet af de tre måneder for hver kategori, og rund op til et pænt tal. Har I brugt 7.800, 8.600 og 7.400 kr. på dagligvarer, er rammen 8.000 kr. og ikke 6.000 kr., fordi I gerne vil bruge mindre. Et budget, der bygger på ønsketænkning, bliver overskredet den første måned og opgivet den tredje.
Hold antallet af kategorier nede. Fem til otte variable kategorier er nok for de fleste familier:
- Dagligvarer
- Transport
- Børn (tøj, aktiviteter, lommepenge)
- Fritid og restaurant
- Tøj og personlig pleje til de voksne
- Uforudsete udgifter
Den sidste er vigtig. Der kommer altid noget: en cykel, der skal repareres, en fødselsdagsgave, I havde glemt, en dyrlægeregning. En fast post til det uforudsete betyder, at én dårlig måned ikke vælter hele budgettet.
Trin 5: Følg op én gang om måneden
I behøver ikke tjekke budgettet hver dag. Én fast opfølgning om måneden er nok, fx den første søndag efter lønningsdag.
Stil tre spørgsmål:
- Hvor ramte vi ved siden af? Se på de kategorier, hvor I brugte mere end planlagt.
- Var det en engangsting eller et mønster? En enkelt dyr måned er normal. Tre i træk betyder, at rammen er for lav.
- Skal noget justeres? Flyt penge mellem kategorier, eller find et sted at skære, hvis der mangler.
Regn med at justere de første tre-fire måneder. Det er helt normalt, og efter et stykke tid passer tallene til jeres hverdag.
De mest almindelige fejl
For mange kategorier. Et budget med 40 linjer bliver ikke fulgt. Start groft, og del kun en kategori op, hvis I har brug for at forstå den bedre.
De årlige regninger mangler. Dækker budgettet kun en "normal" måned, går det galt fire-fem gange om året.
Ingen buffer. Uden en post til det uforudsete er budgettet overskredet, så snart livet sker.
Kun én kender budgettet. I en familie virker budgettet kun, hvis begge voksne kender rammerne. Sæt jer sammen til den månedlige opfølgning. Det tager et kvarter.
Urealistiske sparemål. Det er bedre at spare 1.000 kr. op hver måned i et helt år end 4.000 kr. i to måneder og så give op.
Kom i gang i dag
Det første budget behøver ikke være perfekt. Find indtægterne, kig tre måneder tilbage, fordel de årlige regninger, og sæt rammer for forbruget. Resten finder I ud af ved den første opfølgning.
Vil I hellere have det samlet ét sted end i et regneark, kan I komme gratis i gang med Aurum. Her kan I lave et årsbudget med alle 12 måneder, importere transaktioner fra banken via CSV og se, hvordan I ligger i forhold til budgettet i den aktuelle måned.