Rådighedsbeløb: Hvad er det, og hvor meget skal I have?

Rådighedsbeløbet er et af de tal, man først for alvor hører om, når man sidder over for banken og gerne vil låne til et hus. Men det er også et af de mest nyttige tal at kende i hverdagen. Det fortæller jer, hvor mange penge der reelt er at gøre godt med hver måned, når alt det faste er betalt.

Her kan I se, hvad der hører med i rådighedsbeløbet, hvordan I regner jeres eget ud, og hvilke beløb banken og staten bruger som pejlemærker.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Forbrugerrådet Tænk beskriver rådighedsbeløbet som det beløb, du har til overs, når du har betalt dine regninger. Det er altså lønnen efter skat minus de faste udgifter som bolig, forsikringer, transport og institution.

Det lyder af meget, men rådighedsbeløbet skal dække en hel del:

• mad og dagligvarer
• tøj og sko
• fritid, hobbyer og en tur i biografen
• gaver og ferie
• frisør, medicin og andre personlige udgifter
• en ny telefon, cykel eller vaskemaskine, når den gamle står af
• det uforudsete

Det sidste punkt glemmer mange. Der kommer altid noget, man ikke havde regnet med, og det skal også betales af rådighedsbeløbet.

Sådan regner I det ud

I behøver ikke andet end jeres lønsedler og et par kontoudtog. Gør sådan her:

1. Læg jeres indtægter sammen. Brug det, der rent faktisk lander på kontoen, altså efter skat, AM-bidrag og pension.
2. Skriv de faste udgifter op pr. måned. Det er alt det, der kommer igen og igen, og som I ikke lige kan skære væk i morgen: boliglån eller husleje, el, vand og varme, forsikringer, bil, institution, internet og mobil.
3. Husk de årlige regninger. Bilforsikringen, den halvårlige ejerafgift og tandlægen kommer ikke hver måned, men de skal stadig betales. Regn dem om til et beløb pr. måned og tæl det med som en fast udgift.
4. Træk udgifterne fra indtægterne. Det, der er tilbage, er jeres rådighedsbeløb.

Har I ikke et overblik over de faste udgifter endnu, så start med vores guide til, hvordan I laver et budget, der holder. Den gennemgår både indtægter, faste udgifter og de årlige regninger.

Et eksempel

Sofie og Jonas har to børn på 4 og 9 år og bor i et rækkehus, de ejer. Sofie får 27.500 kr. udbetalt om måneden, og Jonas får 23.000 kr.

De 21.200 kr. skal dække mad, tøj, fritid og alt det andet for fire personer. Det er cirka 4.900 kr. om ugen.

Hvor meget er nok?

Der findes ikke ét rigtigt beløb. En familie med to teenagere bruger mere end en familie med en baby, og bor man på landet, fylder bilen mere. Men der er to pejlemærker, som er værd at kende.

Det, banken kigger efter

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har lavet en vejledning, som bankerne bruger, når de vurderer, om man har råd til et lån. Ifølge Forbrugerrådet Tænk ligger pejlemærkerne på:

• ca. 7.250 kr. om måneden for en enlig
• ca. 12.250 kr. om måneden for et par
• ca. 2.000 til 3.500 kr. ekstra pr. barn, mest for de ældste børn

For Sofie og Jonas giver det et sted mellem ca. 16.000 og 19.000 kr. De ligger altså over.

Tallene er et minimum, og banken nøjes sjældent med dem. Den kigger typisk på jeres faktiske forbrug de seneste 6 til 12 måneder og går ud fra, at det fortsætter. Har I brugt 25.000 kr. om måneden, er det det tal, banken regner med, også selvom vejledningen siger mindre.

Det, staten lader jer beholde

Har man gæld til det offentlige, bruger Gældsstyrelsen faste satser til at regne ud, hvor meget man skal have tilbage at leve for. I 2026 er satserne ifølge Skatteforvaltningen:

For Sofie og Jonas bliver det 20.050 kr. Satserne skal sikre, at man har det nødvendige at leve for, mens man betaler gæld af, så de er ikke et mål at stræbe efter. Men ligger jeres rådighedsbeløb tæt på dem, er der ikke meget luft, når vaskemaskinen går i stykker.

Hvis rådighedsbeløbet er for lavt

Viser regnestykket, at der er for lidt tilbage, er det de faste udgifter, I skal kigge på først. Det er dem, der bestemmer, hvor meget der er tilbage hver eneste måned.

Start med de små ting, der er hurtige at ændre. Gennemgå abonnementerne og se, om der er streamingtjenester eller apps, I har glemt. Tjek forsikringerne, for mange betaler for dækninger, de har dobbelt, eller som ikke længere passer til deres liv.

Derefter de store poster. Boligen og bilen fylder mest i de fleste familiers budget, og det er også her, en ændring kan mærkes. Det kan være at omlægge lånet, sælge bil nummer to eller vælge en billigere bil, næste gang den gamle skal skiftes.

Lad være med at skære i pengene til de årlige regninger for at få rådighedsbeløbet op. Så ser det pænt ud på papiret, indtil bilforsikringen kommer.

Når I bor sammen

Har I hver jeres økonomi, har I også hver jeres rådighedsbeløb. Det kan give skævheder, hvis den ene har meget mere end den anden, selvom I lever det samme liv. Vi har skrevet om de tre mest almindelige måder at dele udgifterne på i fælles økonomi som par, og om hvordan valget påvirker, hvad hver af jer har tilbage.

Når banken vurderer et fælles boliglån, kigger den på jer samlet. Så er det husstandens rådighedsbeløb, der tæller.

Find jeres rådighedsbeløb i Aurum

I Aurums indkomstplanlægger lægger I jeres indtægter ind og fordeler dem på de faste udgifter, opsparingen og pengene til de årlige regninger, enten i procent eller som faste beløb. Det, der står tilbage, er jeres rådighedsbeløb, og I kan se med det samme, hvad der sker, hvis en udgift stiger eller en af jer går ned i tid.

I budgettet kan I derefter følge med i, om forbruget holder sig inden for rammen måned for måned. Det er gratis at komme i gang.